Junior siden

 

 

 

 

Juniorlederkursus 2004     Af Martin Madsen og Kasper Johansson

Mandag: Vi ankom til Vojens Ungdomsskole, hvor Juniorlederkurset fandt sted, ca. kl. 16.30 efter at have været holdt tilbage på landevejen af en damptromle. Efter velkomsten og fordeling af værelser, stod den på præsentation i vores klasseværelse. Vi blev præsenteret for vores instruktører, Dennis, Thomas og Niels.
Derefter skulle vi præsentere hinanden for instruktørerne.
Derefter undervisningslære - et fag der ville gå igen gennem vores skema, noget der er som dansk for folkeskolen. Vi fik til opgave at forberede et foredrag til den næste dag. Resten af den dag gik med aftenkaffe og frivilligt aftenprogram. Alle skulle i øvrigt være i seng kl. 24.

Tirsdag: Efter morgenmad skulle vi så høre de foredrag som 3. årgang havde forberedt til denne uge. Der var afsat ti minutter til hver, men nogle tog både mere og mindre tid. Næste år er det så vores tur til at holde foredrag for 1. og 2. årgang. Derefter skulle vi så have fluekast, hvilket var modul 1. Det var en meget kold fornøjelse, hvilket den hårde vind sørgede for. Så var det så frokost-tid, og det udnyttede Martin til at få sig et ordentligt måltid i form af tarteletter. Efter frokost skulle vi så holde de foredrag, som vi havde forberedt. Martins foredrag hed "Palmerhackle og røde øjne er vejen til efterårsørrederne" og Kaspers hed "Grejvalg til ørred- og stallingsfiskeri". Derefter skulle vi så have Grejfremstilling/fluebinding. Vi valgte det sidstnævnte! Vi bandt bl.a. en Klinkhammer, som er en tørflue til ørred og stalling. Så skulle have middag, og derefter var det så tid til "ugens gulerod". Vi fik fortalt hvad fiskeri virkelig betyder… Dagen blev endnu engang afsluttet med aftenkaffe og frivilligt aftenprogram.

Onsdag: Morgenmaden blev efterfulgt af modul 2, som var flyderingsfiskeri med instruktør Jacob Sørensen, hvor der både blev pumpet flyderinge og pontonbåde og så blev der vist lysbilleder bl.a. fra Kolahalvøen. Derefter skulle vi så atter have frokost. Dernæst skulle vi så have modul 3, som var fluefiskeri efter bækørred og stalling, med Dennis og Niels. Vi hørte om grej, insekter, så lysbilleder med insekter og store danske bækørreder. Det hele sluttede med at vi gik over i fluebindingslokalet for at binde imitationsfluer. Så var det så tid til middag, og efter den skulle vi så have undervisningslære. Vi fik at vide at vi skulle forberede endnu et foredrag til næste dag, hvilket vi så gik i gang med…
Efter aftenkaffe skulle vi så have aftenkaffe og kammeratskabsaften, hvor vi hørte foredrag med to instruktører, som havde været på fiskerejse til New Zealand. Det var kanon……!!!

Torsdag: Der var morgenmad, og herefter undervisningslære, hvor vi fremlagde vores foredrag. Kasper holdte om Suderen og en let metode at fange den på, mens Martin holdte om grejet til kystfluefiskeri. Kunsten idet var, at ramme de fastlagte tre minutter. Hvis vi tog længere, blev vi afbrudt!
Endelig skulle vi ud og fiske, Kasper tog til den berygtede Nørreå, med store bækørreder og stalling, mens Martin tog til Haderslev fjord, hvor instruktørerne dagen forinden havde fanget 24 ørred på et par timer.
Resultat; Kasper mistede desværre en stor bækørred, og Martin fangede to undermålere havørred.
Middag, og grejfremstilling/fluebinding. Endnu engang valgte vi begge fluebinding, og bandt en Tunder og lynting, deres variant af den kendte Thunder &Lightning, til højlydt rockmusik…
Alt imens frivilligt aftenprogram kørte, kørte ligeså en konkurrence mellem de tre årgange; den ene del gjaldt om at fedte for instruktørerne, og derved få fedtepoint til den store fluebindingskonkurrence, hvor tre bindere fra hvert hold stillede op.
Om Torsdagen skulle den så afholdes. I fedtekonkurrencen vandt vi stort; vi fedtet simpelthen ind i hjertet på mange af instruktørerne. Og alligevel vandt hold 1, deres fluer præsterede at overgå vores fedteri…

Fredag: Morgenmad, og fiske 3 lektioner, hvor endnu et hold 3 fremlagde foredrag. Så var der biologi, eller som skrevet på skemaet, fiskenes verden. Det forgik med instruktøren der bar øgenavnet "Den falske kines"
Frokost, og modul 4, kystens luner, hvor undervisning gik på flue- og spinnefiskeri efter havørred, men også havbars. Til sidst bandt vi desuden også et par velfangende fluer.
Efter middagen var det kursuskritik, og efter det, afslutning, hvor selveste Morten Valeur kom og holdte et lysbillede foredrag.
Ved aftenkaffen fik vi begge en grejbokse med indhold, for at have gennemført fiskeskolen - faktisk vidste ingen af os, at vi havde gennemført…
Der blev sagt et par rørende ord, og vi gik tilbage på værelserne, for at snakke med de andre, pakke sammen og sige farvel til dem der skulle tidligt med togt næste dag.

Lørdag: Vi tog afsked efter morgenmaden, rengjorde og sagde farvel.
En meget god og lærerig uge, som vi er glade for at vi kunne deltage i. Vi glæder os allerede til næste, men sidste år.

Retur til top

 

Grødespinneren: Af Martin Madsen og Kasper Johansson, nov. 2004

Grødespinneren - en blanding af alt, men en fantastisk geddefanger

De fleste danske fiskere kender gedden, men kun få kender en af de mest effektive geddeagn der findes - grødespinneren.
Grødespinneren er en mærkelig tingest, en blanding af både jig og spinner, der står for mange danske gedde fangster.
Bygget op som en v formet stang, med et par spindeblade for oven, og et jighoved med en krog gemt i en balskørte af gummiben.
Denne opbygning muliggøre fiskeri blandt åkander, grøde og "snags", idet den ikke kan sætte sig fast, da den går med krogen opad, som en jig.
Netop det at den kan fiske inde hvor andre agn ikke kan, giver både flere fisk på tasken, men desværre også flere fisk mistet blandt grene og åkander.
Selvfølgelig, det er det værd, for gedden er en bagholdsangriber, og står ofte og gerne i skjul.

Alle vandlag er åbne for grødespinneren, intet er umuligt, ikke nok med det, så kan den også fange gedder året rundt.

Vinter: Dybt fiskeri ved bunden. Agn kastes ud, og næsten skraber bunden. Da grødespinneren er både jig og spinner, kan den fiskes som begge - enten ved en konstant indtagning af line, eller jiggende hen over bunden.
Skidt og møg på bunden, er hermed ikke noget problem.

Foråret: Åkander er geddens tilholdssted nummer ét efter gydningen. Vi har begge haft stor succes med fiskeriet blandt disse, da man kun skal sørge for at styre linen uden om det flydende åkandeblad. Stilken skubbes blot til siden.
Giftigt…

Sommer: Fiskeri i det midterste vandlag og ved bunden, den kommer i forskellige størrelser, farvekombinationer og vægte.

Efterår: Igen fiskeri på det lave vand, blandt strukturer. Eller over dybt vand, ved bunden, over skrænterne.

Plusser ved grødespinneren; Den sætter sjældent fast og kan dermed fiskes overalt. Gedden kroges altid yderligt, for hvis den gaber over bøjlen, glider dens kæber ned til krogen, hvilket er en kæmpe fordel for gedden såvel som fiskeren.

Minus: Gedden kan af og til hugge fejl eller hugge på spinnerbladet. Den er dårlig at kaste med, pågrund af den store vindmodstand.

Nu har vi nævnt gedden i den artikel, men der er også et stort potentiale for den i havørred, sandart, bækørred, aborre og torske fiskeriet.

Hvad er en artikel uden beretninger?
Vi har taget masser af gedder i vores moser og søen, mange af dem i blandt åkander. Gammeldam har kastet masser af gedder af sig om efteråret, hvor vi også har haft gedder efter grødespinneren, som vi har anslået til værende omkring 3,5 og 4 kilo…
Derudover masser af smågedder mellem 1 og 2 kg, der glubsk kastede sig over grøde-spinneren.

Vi ser, at grødespinneren er kommet til Danmark for at blive!

Hjemmevideo's:

Kasper og Martin, der er i gang med juniorlederkursus rækken, øser her ud af den viden de har fået på Juniorlederkursus 1 i 2003, og hvad de selv har gjort sig af erfaring. Til alles beroligelse, skal de på Juniorlederkursus 2 i uge 42!
  1. Geddefiskeri i Stevning Moser (er 6MB stor, så bedst egnet til bredbånds forbindelse!)
  2. Sikkerhedsvideo (er 9MB stor, så bedst egnet til bredbånds forbindelse!)

Retur til top

 

Juniorlederkursus 2003     Af Kasper og Martin

Vi var, som nogen måske ved, på Juniorlederkursus i efterårsferien. Det forgik på Vojens Ungdomsskole og strakte sig fra Mandag til Lørdag. På forhånd havde vi modtaget programmet, der i sig selv bød på nogle spændende lektioner og fisketure. Dog var nogle af modulerne omgæret af mystik bare som f.eks. "En på opleveren" og "Kammeratskabs aften". Altså et spændende program at se frem til.

Mandag: Vi ankom til Ungdomsskolen omkring ved tre tiden. Straks vidste vi at vi var kommet det rigtige sted, for på bordet i indgangs hallen lå en friskfanget, letfarvet havørred på 2,7 kg. med en Red tag i kæften. I øvrigt fanget i Gelsåen af en af Instruktørerne. Vi blev vist til rette og vi kom til at dele værelse sammen. Ikke noget problem. Derefter gik vi ned i spisesalen hvor alle 92 deltager sad indelt i hold. Vi fandt vores bord, fiske 1.b. Thomas Brandt, kursets overhoved gennemgik de forskellige regler. Ingen rygning, ingen alkohol….osv.Derefter blev vi vist til vores lokale/klasselokale hvor vi de næste dage ville modtage undervisning. Vores tre instruktører var: Thomas Dalgaard, Christian Hansen og Søren Jørgensen. Efter et grundigt grejtjek var der foreningslære på programmet. Og vi blev flere gange påmindet om at tage notater til prøven om fredagen der skulle afgøre om vi kunne fortsætte til fiske 2.b næste år… troede vi…Efter aftenkaffe var der frivilligt aftenprogram hvor man enten kunne støbe blink i grejfremstilling eller binde fluer. Efter nogle gedde og imitationsfluer, gik vi i seng kl. kvart i 12!

Tirsdag: Vækkeuret ringede ubarmhjertigt tidligt kl. kvart i 7 og efter morgenmad var der "Fiske 3"lektioner, hvor fiske 3 eleverne holdte foredrag om selvvalgte emner. Dernæst fluebinding, hvor emnet hed kystfluebinding til fisketuren ved kysten om onsdagen. Derefter grejfremstilling hvor der blev støbt blink i kilovis. Vi kunne have fortsat hvis der ikke var frokostpause. En meget god frokost senere hvor vi havde spindekast med Lars Juel Hansen. Nok det kedeligste emne hvis man skal være kritisk da det ikke udfordrede ens kasteevner. Søfiskeri efter aborre, sandart og gedde gav adskillige guldkorn som med lidt held, sikkert kan give bonus i Nordborg sø. Spinnefiskeri i å hvor vægten var lagt på Havørred og Laks. En time som virkelig var noget værd. Middag og så Kystfiskeri. Søren havde, før timen, fanget masser af rejer, mysis, kutlinger og hundestejler som han brugte i undervisningen. I starten af timen var vi dog optaget af en 4 kilos laks som Christian havde fanget på A strækket i Gelså. Igen en undervisning som vi begge var meget begejstret for. Aftenkaffe og frivilligt aftenprogram endte dagen med.

Onsdag: Kasper vågnede ved madklokken og så skulle det gå hurtigt. Aldrig har vi været så hurtige i tøjet. Efter morgenmaden blev det til en sprælsk biologiundervisning med Christian, som inden timen havde været et smut nede ved Gels å at "hente" en frisk havørred til undervisningen. RESPEKT!Endelig var tiden inde til kystturen, hvor vi fiskede ved Barsø færgen. Martin gik en kilometers penge hen af kysten og mistede en fisk på cirka 50 cm på flue. Han fangede senere en ørred på godt 40 cm der blev genudsat mens instruktørerne måbende kiggede på. Kasper fik dog heller intet, og havde kun en enkelt fisk efter blinket. Der blev i det hele taget kun fanget en fisk til på vores hold, en undermåler. Efter en kort køretur med bus, var vi tilbage til middag.Så stod den på fluefiskeri i åen, hvilket var den måske bedste undervisning udover kystfiskeri, vi havde. Aftenkaffe og kammeratsskabs aften. En af kursets store overraskelser. Det bestod af et foredrag om fiskeri på New Zealand og Australien. Så gik vi til køjs.

Torsdag: Morgenmad og derefter imitationsfluebinding med Daniel Holm og Dennis Lüthje (Ham fra Sportsfiskeren.) Grejfremstilling stod som det næste og der blev støbt og malet, endnu flere blink. Dernæst kom Put & take. Som egentlig var overraskende godt selv om vi ikke er de store put & take fiskere. Det var med grejfremstillingens René.Frokost og medefiskeri med Martin Rasmussen.Så var der fluekast og Lars Juel Hansen havde lovet Martin at han måtte prøve hans Kiwi #7. En fin stang. Men der blev andre stænger, som instruktørerne havde medbragt. Et spændende fag syntes vi begge. Efter middagen stod det på "En på opleveren" hvor vi så lysbilleder om kursets forberedelser bl.a. Bagefter var der igen aftenkaffe (med kage selvfølgelig) og frivilligt aftenprogram.

Fredag: Foder og agn igen med Martin Rasmussen. Der blev blandet forfoder til dem der skulle til Vedsted Sø og fiske i næste time. Vi valgte dog Gelsåen hvor målet var et par hårdt fightende havørred samt for nogle stalling og ikke mindst bækørred. Martin fiskede uden held havørred på flue, men på opgivelsens rand fandt han en stalling flok der villigt steg til en flue og fangede to på omkring mindstemålet. Kasper gik og fiskede stalling og bækørred men fik dog kun en enkelt stalling. Middag også kursuskritik der forløb uden større problemer. Men så stod den på prøve. Reglerne var simple. Vi havde 10 minutter til at besvare en serie spørgsmål. Første spørgsmål var nemt: Hvad er den øverst myndighed i en forening. Næste spørgsmål var værre: Hvornår var snæblen fredet? Pludselig: Hvor mange børsteorm kan en havørred have i kæften? De fleste gik i spåner da spørgsmålet: Tegn 10 standpladser for kunde i åen" Eller "Hvad er mindstemålet for knurhane?. Men til sidste stod reglerne: Når du har læst spørgsmålene rækker du hånden i vejret…. Der var afslutning om aftenen, hvor vi fik vores emblem overrakt, og derefter aftenkaffe. Der blev lige tid til at chatte lidt med de andre på værelserne, før vi gik i seng.

Lørdag: Rengøring, der blev mere til pjat. Men okay, hvad forlanger man også af et par fiskeglade knægte, der får stukket en spand og klud i hånden… Efter et spil "Vådt kludekast" med nogle af de andre, var vi færdige og vi blev hentet.Vor fælles mening om kurset er derfor: Nok noget af det sjoveste vi har været med til. Og lærerigt. Derudover har vi fået mange nye venner, én kommer nok også ned til lidt havørred fiskeri i foråret….

-- O --

Se også den online beretning der var på Sportsfiskeren's hjemmeside fra kurset: http://www.sportsfiskeren.dk/nyheder/2003/Oktober/dsf_juniorlederkursus/

Retur til top