Mjels soe - parkering og fiskeret markering.jpg

Geddepremiere ved Mjels Sø

Igen i år afholder foreningen geddepremiere ved Mjels Sø. For at deltage skal du være medlem af foreningen og acceptere de nye vilkår der er for søen. Konkurrencen starter kl. 6 . Der er indskrivningen fra kl. 05.30 - 06.30 Vi slutter kl. 12.00 hvorefter der er uddeling af præmier, grillpølser, øl og vand. Der er præmier til de tre længste fisk. 
Fiskene fotograferes sammen med målebånd straks efter landing hvorefter gedden vejes og fotograferes fra den anden side som krævet. Herefter kan fisken genudsættes. 
Fotoet med målebånd sendes straks til dommerne Eddie og Niels. Husk mobiltelefonen til fotografering. 
Af hensyn til de nye regler hvor alle gedder skal vejes og fotograferes fra begge sider bedes I medbringe en pålidelig vægt (hvis I har) og en vejesæk (fx IKEA pose) Foreningen har 2 vejesæt men det er ikke nok hvis der er mange deltagere fordelt over hele søen. Vi vil efter bedste evne give en kort instruktion inden konkurrencens start. Ellers må vi bare hjælpe hinanden med vejeriet og håndteringen af de store fisk så det glider let og vi alle får nogle gode timer (inklusiv gedderne).
Vel mødt den 5. maj. 
Eddie og Niels