Gelså -her fanger du fiskene.

Artikel fra Fiskeøjet 2006)

Af Lars Østergaard Jensen

Gelsåen var indtil størstedelen af åen blev reguleret omkring 1960 et fornemt fiskevand, der snildt stod mål med de bedste andre navnkundige ørredvande i Jylland. Ved Stensbæk Plantage og fra Enderupskov Bro og nedstrøms lod man heldigvis åen så nogenlunde i fred, og det var da også omkring de resterende flotte sving, at sportsfiskerne fremover foretrak at fiske. Alligevel byder også de lange udrettede strækninger på fornuftigt fiskeri, men det tager nogen tid at finde frem til de bedste steder og afgrænsede standpladser, som jævnligt kaster fisk af sig.

Gamle faskiner er altid gode at kende til på de regulerede strækninger, men prøv også at holde øje med knolde af al, der findes spredt rundt om på bunden mange steder. Disse knolde, der bryder strømmen og giver læ for fiskene, er hårde som jern og holder i mange år modsat sandbunden omkring, der konstant er i bevægelse. Indenfor de sidste år udføres oprensning af grødeskæring mere skånsomt end i 1970´erne, da alt blev barberet bort år efter år, så åbunden mange steder lignede en ørken. I dag er Gelsåen mange steder kun halvt så bred som før, men betydelig dybere, hvilket selvfølgelig giver fiskene bedre livsbetingelser.

I 1989 lagde man en kilometer af åen tilbage ved Bevtoft. Dette skabte en masse nye standpladser og i efteråret 2005 udførte lystfiskere fra arbejdsgruppen Ribe Å Vandsystem et fint arbejde med at lægge grus ud ovenfor byen. I årene fremover vil der sker flere andre spændende tiltag, som på sigt vil skabe et endnu bedre miljø for fiskene og bedre fangstudsigter for sportsfiskere.

Fiskene i åen

Hvor man for 15 år siden stort set kun fik mindre bækørreder i Gelså på flue og små spindere, så fanges i dag rigtig mange stallinger i vandløbet. I 1989 satte man nemlig ungfisk af stalling ud på åens øverste løb. Fiskene var ikke sene til at kvittere for hjælpen ved at vokse og formere sig, så stallingen vise steder i dag dominerer fangsten. Ja, nogle mener, at bestanden af stalling nu er for stor, men mon ikke balancen mellem bækørred og stalling genoprettes over årene - ligesom det skete i Kongeåen og Gudenåen.

Gelsåen har altid været kendt for sin store og massive havørreder, hvoraf de første opgangsfisk fanges allerede i maj og juni. Indtil videre har fangsten af havørred dog ikke stået mål med fangsterne nedenfor dambruget ved Gelsbro - på det såkaldte A-stykke under Ribe Sportsfiskerforening. Men der fanges faktisk flere havørreder også oppe på sammenslutningens stykke, men der bliver da gået stille med dørene. Efterhånden som de mange miljøtiltag slår igennem og der skabes bedre opgangsforhold ved dambruget, vil der ske ting og sager i årene fremover. Ved elfiskeri i efteråret 2005 blev der eksempelvis fanget mange store havørreder i åen - også på steder, hvor der næsten aldrig kommer lystfiskere.

I de senere år er der fanget flere og flere gedder i Gelsåen. En forklaring er sikkert de mange stallinger, som gedden sætter stor pris på, og det faktum, at grøden ikke længere slås så hårdt længere. Dette sætter en dæmper på strømmen, skaber flere gydemuligheder og skjul for rovfisken. I stedet for at ærgre sig over dette, kan man vælge at fiske positivt og aktivt med spin - eller flue efter de flotte strømgedder, hvoraf mange i dag er omkring 4-5 kilo tunge. I øvrigt så smager de fremragende i sammenligning med deres artsfæller fra mosen og søen.

Hvor skal jeg fiske
Det tager mange år at lære så stort og langt et vandløb at kende. Selv om jeg har fisket meget i Gelsåen lige siden starten af 1970´erne, ja så er der stadig nogle strækninger her og der, som jeg har til gode. For at hjælpe andre på vej, bringes her en gennemgang af fiskemulighederne langs Gelsåen. Med

Fiskeretten gælder allerede fra den gamle Immervadbro over Hærvejen, men de første kilometer ned til sammenløbet med Nips Å er ikke særligt interessante, selv om en bekendt ved en lejlighed mistede en stor bækørred for mange år siden. Det drejede sig dog sikkert om en fisk, der har været på gydevandring. Først efter sammenløbet ved Neder Jerstal begynder det at blive interessant og man kan nu regne med bækørreder og stallinger i ofte pæne størrelser foråret og sommeren igennem. Prøv en aften at fiske stille opstrøms med en nymfe- eller tørflue op til sammenløbet, hvilket har givet pæne fisk op til 45 centimeter. I efteråret trækker store bækørreder op på stykket ved Neder Jerstal og stiller sig sammen med havørrederne omkring stryg med grus.

En lille kilometer nedenfor Neder Jerstal kommer et fint sving med overhængende træer, hvor der altid står en stor fisk, men det kan være forbasket svært at få anbragt fluen under grenene, men mellem de mange grødepuder på stykket findes flere mindre huller og strømrender. Sidst på sommeren 2005 har man udlagt gydegrus.

Nedenfor Bevtoft Mølle blev åen lagt tilbage i sit gamle løb i 1989, hvorefter der igen stillede sig større ørreder og stallinger i de nye huller. Til gengæld er denne 1 kilometer lange strækning en af åens mest overrendte nu og da.

Fra rensningsanlægget i Bevtoft og hele vejen ned til den kendte Hjartbro er åen stadig udrettet - og ikke nær så besøgt, men tag ikke fejl. Mange steder finder man hidsige strømsteder med dybe høller bag. Før lå her nogle styrt, der siden blev udjævnet. Andre steder har man ladet siv vokse ud i åen, hvorefter der kom både dybt vand og skjul. Her tabte jeg engang to gange med et års mellemrum en stalling, der var omkring en halv meter lang. Fisken stod parkeret et sted, hvor det næsten var umuligt at præsentere fluen uden at den streamede - og ovenfor gik det slet ikke at komme til. Så det var ikke noget at sige til, fisken var blevet så gammel og stor. Ved den lille bro nær den gamle stampemølle ved spejderlejren i Hjartbro Skov er der også gerne et par pæne fisk, som ofte er i forbavsende god kondition. Takket være de mange vandplanter og deres evne til at filtrere vandet er åen altid klar på dette lange stykke fra Bevtoft og et godt stykke ned forbi Åbøl, hvor en bæk leder okkerfarvet vand ud. Ved Hjartbro er der et rigt og varieret insektliv. Når man kommer i den varme tid er der næsten altid ringende fisk at finde, men nær broen kan fiskene være svære at lure, da fiskepresset kan være stort. Sidst i efteråret kan man være heldig at sig meget store havørreder gyde over et par gevaldige grusbanker - og det er sjovt at se mindre bækørreder og stallinger står lige nedenfor i strømmen for at tage de rognkorn, der fanges af strømmen.

Stykket mellem Hjartbro og Åbøl har altid været kendt for godt fiskeri, men der kan være mange folk ude ved åen i majfluesæsonen. Før åen blev udrettet omkring 1960 fandtes her stejle brinker, lokalt benævnt "klevter," hvor der dannedes hulrum, som altid gemte havørreder sidst på sommeren eller først i efteråret. Når tiden var inde, gik fiskene siden op i Tirslund Bæk for at gyde. Gelsåen er stadig ikke særlig bred her, men dybere. Ved hjortefarmen findes to sikre pladser; det første findes i svinget under træerne med de gamle faskiner. Længere nede i engen kommer et halvdybt hul, som i sensommeren eller efteråret ofte huser en af åens tromletykke havørreder.

Mellem Åbøl og ned til landevejen mellem Gram og Toftlund kommer en næsten 6 kilometer lang lige og tilsyneladende livløs strækning, som man ofte kan have for sig selv. Selv fisker jeg gerne der på blæsende dage sæsonen igennem og foretrækker at affiske stykket stille og roligt med synkeline og et team vådfluer - på klassisk manér. Når man først er kommet ind i rytmen, kommer fiskene af sig selv. Her fanges både pæne stallinger og flotte bækørreder. Der kan stå havørreder overalt, men husk fredningsbælterne ved Kastrup Enge.

Fra landevejen mellem Gram og Toftlund fortsætter åen i et storslået, men fladt landskab. Ådalen er nogle steder op til en halv snes kilometer bred, og kommer man her for første gang en våd, blæsende efterårsdag kan man hurtig tabe gejsten. Til gengæld er der altid højt til loftet og masser af albuerum her ude på den sønderjyske prærie nær Arnum. Her kan man med vådflue affiske den ene kilometer åbred efter den anden - og det i ensom majestætisk ro, for der kommer sjældent andre fiskere. På stykket nedenfor den nu omblæste plantage øst for Arnum ligger tre nedlagte fald med frisk strøm og dybt vand nedenfor. Nu og da render man her ind i en klækning af majfluer og så forbavses man over, hvor store stallinger åen huser. Sidste sæson fangede en tysk fluefisker to stallinger over halvtreds centimeter i rap og mistede dertil en havørred på sin lille flue! De lange lige stykker indbyder også til spindefiskeri, men da vegetationen kan være høj, anbefales en lang stang, der når godt ud over vandet. Selv om de fleste håber på en havørred - eller en laks, så vil man mange gange fange gedder i stedet for, der lever højt på åens mange stallinger. I dag sætter jeg altid en stålforfang foran mit blink, spinder eller wobleren - og jeg tager gerne en gedde med hjem, da de smager fortrinligt. På dette lange stykke ned til Enderupskov kan man allerede i maj løbe ind i store havørreder. Tænk blot på den flotte blankfisk på over 6 kilo af Stig Christensen med helt let nymfegrej en majaften i 2005 i et af de syv store dybe sving nær Stensbæk Plantage, der nås efter en rask gåtur på to kilometer fra landevejen.. Men tag ikke fejl af dette første lige stykke, som faktisk byder på fine stallinger, der æder sig tykke og dumme i vårfluelarver nede ved bunden. Her har jeg fanget mange, mange fine fisk på en hurtigt synkende line og små belastede nymfefluer i sensommeren og efteråret ud, hvor fiskene sjældent ses ringe på overfladen.

Efter Stensbæk Plantage kommer igen et 1 kilometer langt lige stykke, før vi når ned til broen ved Enderupskov. Her er der igen en lang række flotte sving nedenfor en stejl lyngbeklædt bakke, der luder ud over åen. Bakken kaldes "Aftægten" og det fortælles, at man i gamle dage satte gårdens ældste på en kærre, der blev skubbet ned i åen, når den gamle i tider med hunger og nød var for dyr at have på kost. Selv om der ligger både en campingplads og en bondegårdsferie lige i nærheden er der sjældent overrendt hernede på stykket, som altid har været kendt for havørreder. I de senere år har grøden fået lov til at vokse mere uhæmmet, så derfor anbefales en lang spinde- eller fluestang. (Foto. )

Ved landevejen mellem Gram og Ribe slutter fiskeretten - næsten da, for faktisk kan man fiske et par hundrede meter ned til den gamle Gelsbro, hvor der før var landegrænse. Netop på dette stykke fanges nu og da flotte fisk i en dybe rende, som kan være svær at få øje på. Sidst jeg prøvede stykket gav det en 9- punds havørred op let spindegrej.